Dag 11- Najera til Santo Domingo de Calzada

Kaere venner!
Efter en 21 km tur med lidt overskyet og senere megen sol ankom vi til Santo Domingo.
Paa vejen gik vi gennem Ciruena , hvor der var en golf club og en masse nybyggeri. Jeg tror, de var igang med at bygge 30-40 ejendomme, hver med ca 10-20 lejligheder. Det var naesten som en spoegelsesby med alle de halvfaerdige huse og en masse byggelarm. Videre gik det gennem den gamle by, som ogsaa var spoegelsesagtig paa grund af de gamle, faldefaerdige huse, som virkede forladte.  Videre gik det via en meget, meget lang sti gennem dyrkede omraader. Korn vel, som var hoestet, saa de bare stubmarker stod og inviterede til, at vi et par gange skraaede over.

I Najera havde vi boet paa et refugie, der var lidt usselt. Mange koejesenge i et meget stort rum. Der lugtede meget indelukket og af gammelt sved.  Bad osv var heller ikke saerligt paent. Saa vi glaedede os til at komme til at bo hos nonnerne  'Abadia Cisterciense'. Der var sikkert rart og laekkert. Troede vi! Det var naesten vaerre. Slemt.  Men vi overkom det, selv om  jeg (Inge-Lise) naesten ikke kunne falde i soevn, fordi stoevet stod i naese og svaelg. Om morgenen faldt lidt  af loftet ned ( kun pudset, men alligevel)

Glade forlod vi stedet mandag morgen og besluttede, at vi ville sove godt i Belorado.
……….

Mange kaerlige hilsner fra os – Anne-Marie og Inge-Lise

Dag 12 – Santo Domingo de Calzada til Belorado

Kaereste venner!

Nu er vi i rigtig godt humoer. Har fundet en lille pension i Belorado, som vi kom til efter 23,9 km.
Paa vejen hertil kom vi gennem flere smaa landsbyer og over et par hoeje. Vi spiste frokost uden for en meget fin restaurant. En blandet salat og lidt broed. Vi ved nu, at vi er noedt til at holde pauser og faa noget ordentligt mad.

De sidste 5 km var paa en sti langs hovedvejen, og glade blev vi, da vi bag den 880 m hoeje bakke kom til Belorado. Vi fik et dejligt dobbeltvaerelse med bad paa 3. sal i en nyrestaureret pension.   Ejeren var en meget venlig og smilende mand. Det er vi ikke rigtig vant til. Spanske maend paa barer, hvor vi spiser morgen og aftensmad er saedvanligvis meget alvorlige. 
Vor vaert her var et herligt eksemplar af den spanske race.  Vi kunne bestille alt, hvad vi oenskede til morgenmad. A-M fik aeg, som hun elsker om morgenen. Det var laenge siden, saa hun noed det meget.

Om aftenen var  vi ude at spise pilgrimsmiddag.  Inden da sad vi foran restauranten paa torvet og sludrede med Gunse og Villy, som hoejst overraskende var der. De havde ellers besluttet at blive i Granon, hvor de ville overnatte paa loftet i kirken paa madrasser for at faa en anderledes oplevelse. Da de havde inspiceret rummet, besluttede de at gaa videre.

Paa torvet  var ogsaa Stephanie,  en ung pige fra Canada, som paa turen over Pyrenaerne var blevet vaek og efterlyst af sine 3 landsmaend. Derefter fundet af politiet og overnattet paa stationen. Hun var gaaet videre fra Orisson, hvor vi overnattede, fordi der ikke var flere pladser, og ikke andre muligheder for overnatning foer Roncevalles.

Flere andre pilgrimme var der, som vi moeder af og til. Senere vil vi fortaelle lidt om de mennesker, vi moeder.

Kaerligst Anne-Marie og Inge-Lise

P.S. Hvis du/I vil sende os en hilsen, (der kan laeses af alle, der gaer ind paa siden) kan du vaelge 'comments'. Vi haaber paa at faa hilsner

Dag 13 – Belorade til Villafranca

Kaere venner og familie!
I dag har vi 'kun' gaaet 12 km. Det er for at ramme en speciel overnatning i Ages, som vi har faaet anbefalet af Rosa fra Barcelona. Det var ogsaa passende ikke at gaa laengere, for vi noed morgenen og formiddagen. Inge-Lise var lidt ru i halsen, saa vi maatte finde nogle c-vitaminer og ogsaa haeve penge. Saa vi fandt torvet, hvor der var torvedag. Efter vore aerinder gik vi rundt og saa paa alt muligt dejligt toej, som ikke ville veje for meget i rygsaekken. Men vi endte med at afstaa fra at handle.

Turen til Villafranca gik gennem flere smaabyer og et sted fik vi en ristet flutes med tun og tomat og Inge-Lise 3 fed hvidloeg.  Der var ogsaa en masse nybyggeri og restaurering i den by.

Det sidste stykke vej ind til Villafrance var paa selve hovedvejen og det var ikke saerligt rart. 
Da vi fandt refugiet ved hovedvejen, havde vi slet ikke lyst til at overnatte der, med alle de store transport-lastbiler. Vi maatte dog ende med at gaa derind. Og heldigvis, for her er helt nyrestaaureret. Nu har vi hvilet os og snakket med Gert fra Tyskland, som vi moedte den allerfoerste dag i Saint Jean Pied de Port.

Solen skinner  og vi vil om lidt gaa ned i byen og handle mad eller spise paa anden maade.

Vi sender jer hermed mange hilsner her fra solrige Spanien. Det har i dag vaeret 30 grader.

Knus, klem og kaerlige hilsner fra
Anne-Marie og Inge-Lise

Dag nr 14 til Ages 29.8

kaere venner

en dejlig tur op over tre hoje,troede vi den tredie rute var vist lagt udenom til Ages… hvor vi kom til et nyt Alberge med kun10 dobbeltsenge i rummet.

men der blev daarlig indelukket og Inge-Lise havde feber og sov daarligt.  Kojesenge og skabe i trae.

knus fra anne-marie og inge-lise

 

 

Dag 15 til Burgos 18,5 km 30.august

Inge-Lise var rigtig snottet saa vi bevaegedeos langsomt afsted. Gennem Atapuerca op over hoejen til 1050 m flot ned ad bjerget til Cardenuela.

Morgenmad juhuu: to spejlaeg og ski nke….

Videre gennem omraadet hvor de udbyggede   nye rullebaner til fly.  Meget lidt interessant…

Over til Villafria den foerste forstad til Burgos.  Inge-Lis noes og snottede hele vejen.

Og vi indtog meget langsomt Burgos.  4,2km langs indfalsmotorvejen – hvordn lyder det?

Varmt – MEGET varmt.

Fndt Hus emaus – hos  Marienoelle. Fik aftensmadog mogenmad vi kunne betale det vi syntes…

Blv vaekket af skoen musik…

Sov alene vito i 6-mands rum…

Anne-Marie sendte sin soveposeog plastigske hjem og koebte telefonkort.  Saekken ca. 1 kilo lettere – men koldt om nattn…

Knus Inge-Lise og Anne-marie

Dag 16 – Hornillos del Camino 22,3 km

Afsted kl 08.00 og kom ud af byen paa en times tid.  Langs floden et langtstykke af vejen…

Lidt kold morgen – mangler lidt varmt toej änne-Marie*- trode vi skulle have kaffei Villabilla – men vejen gik udenom byen,,, surtshow…

fobi en nyanlagt motovej endnu ikkei brug – en lille sod hund kom loebende op ad en bakke tilos – og fulgte os c 1 km… viville gerne have den med til Santigoo og koebenhavn.

Kaffe og mad i Tajedos.Anne-Marie haevede penge…

Gennem Rabais delos  Calzados med flotte villaer medd gitterlaager medlaas.

gjorde holdt under den varm,varme opstigning til Mesetaen ved en fuente (kilde)praetora…

Et tysk par hvilede der. Over noget af Mesetan i 950 m hoejde… meget ft.

Fremme i Hornillos del Camiino – alt optaget. Ikke flere pladser i herberget, saa vi installerede os paa dobbeltmadras i kokkenet, efter vi havde fejet og vasket gulvet. Spiste salat, sardiner og drak rodvin paa madrassen. Pigen fra Surinam fortalte, at alle elskede vor installation.

Sov daarligt. Tankte paa gasvandvarmer og lukumsaflob over vore hoveder. Maaske var de der, Anne-Marie fik loppebid. Kl.5 begyndte den forste pilgrim at lave mad i vort sovevaerelse.  -det var ikke godt . –detvar faktisknoget lort, og a-mvar tossethele dagen.

Vi vil nu alligevel sende en kaerlig hilsen fra os

——– A Mog IL

Dag 17 til Castrojeriz 21,0 km

Afsted kl. 07.00 – der var allerede rumsteren i kokkenets moerke kl. 5.00 der kom mange til vort sovevaerelse… a-m var rigtigt sur over al den vandren ved vor seng saa det var bare om at komme afsted.

Igen op over Mesetaen – morgenmad i Hontans 2 spejlaeg og ham. hmmm

Mere mesetavandring -hvil i st,Anton og saa resten af vejen paa en rolig skyggefuld asfaltvej til Castrojeriz.

Gik ind paa den foerste bar, der laa foerst i byen, men gik igen, da fru slagter fra Aarhus sad. Gik videre i den langstrakte by, der ligger rundt om et bjerg, og fandt en lille, hollandsk pension med kun 3 dobb. vaerelser. Bad, sov og hvile. Mad kl. 17, mere hvile og dagbogsskriveri.

Kaerlige hilsner fra Anne Marie og Inge Lise